Førsteholdet tabte sikkert til Bramming

Førsteholdet tabte sikkert til Bramming

BV Oksbøls førstehold kunne ikke følge op på sejren over Varde IF, da de tirsdag aften tabte 0-3 til Bramming i holdets anden træningskamp.

Oksbøl kom aldrig rigtigt igang mod et effektivt Bramming-mandskab. Målene til 1-0 og 2-0 faldt efter standarder, hvor Oksbøl-drengene ikke var konsekvente nok og efter nogle tilfældigheder endte bolden for Bramming-fødder og i begge situationer var de skarpe. 

– Jeg håber spillerne lærte det samme som mig. At hvis vi ikke er til stede i kampene og vil investere det der skal til så får vi det svært. Det var jo på ingen måde sådan at vi bare meldte os ud. Der blev virkelig forsøgt så jeg synes attituden var der, men der var meget stor forskel i viljen, engagementet og intensiteten i forhold til kampen i lørdags mod Varde. Vi var bare ikke rigtigt til stede. Det blev forskellen på os og et meget tændt Bramming mandskab lød det efter kampen fra træner, Søren Werner Jensen.

I anden halvleg blev det også til slutresultatet 3-0 efter et godt opspil, der til sidst endte i en frispilning og med et flot lop over Jeppe Hvid i målet lukkede Bramming kampen.

– Uanset resultatet så er vi på rette vej. Det var en kamp mere i benene og bedre indbyrdes relationer. Jeg er ikke et sekund i tvivl om vi nok skal være der når det gælder. Vi har heldigvis nogen træninger og en enkelt kamp mere inden det for alvor går løs slutter træneren.

Holdets næste og sidste træningskamp inden sæsonstarten mod Vejen d. 16. August er allerede nu på søndag kl. 13.00 i Brande.


Resultat:
BV Oksbøl – Bramming B 0-3

Startopstilling:
Jeppe Hvid Sørensen
Mathias Runge
David Poulsen
Rishad A. Fahim
Jacob Knudsen
Jens Dahl
Anders Ulriksen
Mikkel Jørgensen
Rasmus Plauborg
Marius Løkke
René Backmann Jørgensen

Indskiftere:
Frederik Dahl
Morten Bo Kristensen
Mads Ellegaard